Hvad betyder det at være særlig sensitiv?

Særlig sensitiv - Hvad betyder det?

At være særlig sensitiv, betyder at du eller et familiemedlem er en af de ca. 20% af befolkningen som er særlig følsom over for stimuli – både indre og ydre stimuli. 

Det betyder at dit nervesystem opfanger og bearbejder stimuli på et dybere plan og derved nemmere kan blive overstimuleret.

At være særlig sensitiv er hverken en diagnose eller et menneske som er svag og bare må tage sig ekstra sammen.

 Tværtimod; at være særlig sensitiv er en styrke og en inspirations kilde til at se ud af boksen, for sensitive er ofte kreative, loyale,  arbejdsomme og intuitive mennesker.

Med det sensitive træk følger også en ekstra sårbarhed. Et behov for at leve et liv med mindst mulig stimuli og et langsommere liv. 

Fysisk og følelsesmæssig mistrivsel, overvældende, stress, ængstelighed og tankemylder kan være konsekvensen  hvis den sensitive ikke er i et trygt, stabilt og afslappet miljø.

 Hvert 5. er særligt sensitiv

Det er et medfødt personlighedstræk

Du er ekstra følsom over for det miljø du er i

Du overvældes nemt af nye ting, krav eller deadlines

Du tænker, føler og mærker dybere end mange andre

Du er ekstra følsom over for stimuli som du ser, hører eller indtager

Som sensitiv er du unik.

Den måde du er som sensitiv er helt unik.

Det betyder at du kan være meget følsom og påvirkelige over for nogle ting og situationer, hvor du andre steder ikke påvirkes lige så meget.

Du kan blive ekstremt følelsesmæssigt og ligefrem kropsligt påvirket af en film som andre syntes er “helt normalt”.

Er du særlig sensitiv så er enten dine søskende, forældre eller bedsteforældre det også. Selvom I er sensitive, så behøver I ikke nødvendigvis at være ens i jeres sensitivitet.

Jeg oplever mange som tror at sensitive er ens i deres adfærd, sårbarhed og udfordringer. Faktisk kan I være lige så forskellige i jeres sensitivitet som “ild & vand”.

Denne forskellighed og til tider manglende bevidsthed kan skabe frustration og konflikter i en sensitiv familie.

At være bevidst om dit og andres sensitive træk er nemlig altafgørende for din indre trivsel.

Er du den introverte sensitive, så kan du  være ekstrem sensitiv og påvirkelig af mange sociale arrangementer. Et familiemedlem kan være den ekstroverte sensitive som stornyder og tankes op af sociale arrangementer.

Balancen i dette tilfælde er at mærke efter; hvornår er jeg fyldt op af samvær og dialog?

Er du den introverte sensitive (som mig), så er sociale arrangementer dejlige – altså når der er overskud til det.

Selvom det er mennesker som er dejlige at være sammen med, så er der brug for alene-tid inden og bagefter for den indre balance kan opretholdes. Jeg kalder det “forberedelses-og afklimatiserings-tiden”.

særlig sensitiv skab pauser

Hvorfor forberedelse?

Når du skal til fest eller ud at hygge med nogle gode venner. så forbereder du dig. Du stryger tøj, måske lægge en smuk neglelak, gå til frisør eller lignende. På samme måde skal du som særlig sensitiv have fokus på at forberede dig selv energimæssigt på at være social.

Du forbereder dig i mere eller mindre grad på at være social, således at du ikke drænes eller påvirkes mindst muligt af dem som du skal være sammen med.

Efterfølgende har du brug for at afklimatisere. Du har brug for at mærke dig selv igen, slippe de tanker, følelser og ord som ved det sociale arrangement blev opfanget fra dine omgivelser.

Er dette ikke en del af dine rutiner når du skal være social, så er der stor sandsynlighed for at der skabes en overstimuling. Det kan efterfølgende vise sig som et væld af tanker og følelsen af:

℘ Vrede

℘ Afmagt

℘ Udmattelse

℘ Frustration

℘ Kropslig uro 

℘ Mere grådlabil

℘ Dårligere søvnrytme

℘ Behov for kunstige stimuli

Test om du er særlig sensitiv

Elaine N. Aron har udviklet en test med 23 spørgsmål som viser om du har det medfødt sensitive træk.

Elaine N. Aron er klinisk forsknings psykolog og forfatter til flere bestsellerbøger om det særligt sensitive træk, som hun beskriver som Highly Sensitive Person. Hun har arbejdet med begrebet særligt sensitiv siden 1990. 

Tag testen som du er særlig sensitiv her hos HSP Foreningen

Der er ikke nogen endelig facitliste for om du er særlig sensitiv eller ej.

Der er mennesker som er ekstrem sensitive og nogle som er mindre sensitive selvom de alle har det sensitive karaktertræk i sig.

Kan du genkende dig selv i mange af spørgsmålene, så har du det sensitive træk i dig.

Har du fået bekræftet at du har det sensitive træk, så er det blot tid til at være nysgerrig på hvordan du kan bruge dit sensitive træk positivt, så du skaber et liv, som føles rigtigt helt ind i alle dine celler.

særlig sensitiv styrke

Pauser skaber trivsel for sensitive 

Bevidst tilvalg af en mere mindful livsstil er afgørende for trivsel sensitiv.

Det vigtigt at der i din kalender er plads ekstra pauser, hvile i løbet dagen med tid til dagdrømmeri. Tulle-rundt-tid, en langsom morgen, meditationer, mindfulness og væren i naturen.

“Du kan ikke træne dig ud af at være særlig sensitiv”. Heidie Kosiara

Jeg oplever ofte mennesker som spørger ind til om man ikke kan gøre den sensitiv mere “hårdfør” og mere rustet til verden. Det gør ondt i mit hjerte, hver gang jeg får det spørgsmål.

For med en tryg, stabil barndom med plads til at være den man er og til at udvikle sig i eget tempo, så kommer det helt naturligt. 

Med en kæmpemæssig  super power, når sensitiviteten og den du er, mødes med kærlighed, rummelighed og respekt.

Sensitiviteten i dig eller din familie skal mødes på samme måde, som på en lille baby – med blidhed og den dybeste omsorg.

Det er altafgørende for at du som særlig sensitiv trives i en maskulin og ofte konkurrencepræget verden, hvor alle skal være lige meget på. En verden hvor der er mere fokus på at yde end at være tilstede. 

Mennesker er ikke ens og spørger du mig, så skal vi heller ikke være det.

Blidheden, blødheden, empatien, dybden og den store menneskelige intelligens forsvinder når vi prøver at få særligt sensitive til at ændre på deres personlighedstræk. 

Så forsvinder magien, synergien og muligheden for, at lade sig inspirere af andre. 

 

 

særligt sensitiv mentor Heidie Kosiara

Følg mig her på YouTube

Følg mig på Instagram 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.